JOB
 

Frederiksbjerg Dagtilbud søger pædagog til fast stilling i Børnehuset Jægergårdsgade

Om jobbet
Frederiksbjerg Dagtilbud søger en pædagog til en fast stilling i Børnehuset Jægergårdsgade. Stillingen er på 35 timer og er på nuværende tidspunkt i vuggestuen. Da Børnehuset er en integreret institution, bliver man ansat til at varetage opgaver i hele huset. Forventet opstart den 1. april 2019.

Din profil

  • Du har en faglig tilgang til arbejdet, er loyal i dit samarbejde og følger trufne beslutninger.
  • Du har øje for det enkelte barn, men også for fællesskabet.
  • Du er stabil, robust og kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i et team.
  • Du har noget, du "brænder for", og bruger det aktivt og synligt i dit pædagogiske arbejde.
  • Du har en udviklingsorienteret tilgang - til det enkelte barn, hele børnegruppen og i samarbejdet med forældrene og personalegruppen.


Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af en personalegruppe:
  • hvor fagligheden er høj.
  • der er god til videndeling.
  • der er god til at reflektere over egen praksis.
  • der ligger i top inden for social kapital.
  • der er skarp på løsning af kerneopgaven.
  • der samarbejder på tværs af hele huset.
  • i et hus med en aktiv forældregruppe.


Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du i uge 6 kontakte pædagogisk leder Linda Granlie på telefon 41 87 24 58 eller mail granlie@aarhus.dk. Du kan også læse mere om os på www.frederiskbjerg.dagtilbud-aarhus.dk.

Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 15. februar. Vi holder ansættelsessamtaler om formiddagen den 22. februar.

Klik på nedenstående link "Søg job" for at udfylde og sende din ansøgning. Du skal udfylde alle felter med *. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Børnehuset Jægergårdsgade er en del af Frederiksbjerg Dagtilbud, som består af 9 afdelinger. Vi er en integreret institution med op til 39 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn.

I Frederiksbjerg Dagtilbud arbejder vi med et fælles værdigrundlag og læringssyn med fokus på vores kerneopgave: At arbejde på at gøre børnene i stand til at mestre det næste.

Børnehuset Jægergårdsgade bor i den tidligere biograf "Folketeatret", hvilket gør vores hus meget spændende og atypisk. Vuggestuebørn og børnehavebørn har deres daglige gang i et lyst og rummeligt hus med mange gode, stimulerende aktivitetsrum - blandt andet drama-/musikrum og kreativt værksted. For at sikre et godt læringsmiljø, tænker vi meget over, hvordan vi indretter og benytter huset.

Vi har blandt andet fokus på:
  • børnenes dannelse, læring og udvikling.
  • relationer og at børnene gennem fællesskabet oplever tryghed og føler sig set og forstået.
  • vigtigheden af hverdagsrutinernes betydning for børnenes evne til at mestre det næste.

Medarbejderne er ansvarlige for at fremme disse pædagogiske mål i hverdagen. Vi arbejder ud fra en tydelig faglig profil - med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, hvor vi tager afsæt i materialet Tegn på læring.

Via linket nedenfor finder du de fælles leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune. De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles - om du er leder eller medarbejder - håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.

https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

Aarhus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 340.421 indbyggere.

Arbejdssted:

Aarhus, Denmark
 

Ansøgningsfrist:

16-02-2019
 

Kategori

Undervisning, Pædagogisk- og socialt arbejde
 

Jopbtype

Fastansættelse