JOB
 

Teknik og Miljø søger en projektmedarbejder til Ren By

Om jobbet
Vil du være med til at skabe en ren by?

Aldrig er der blevet henkastet mere affald end i disse år. Det generer i bylivet, i vandet og i skove, og det går ud over os alle - borgere, erhvervsdrivende, miljø og dyreliv. FN har med sine verdensmål sat fokus på bæredygtige byer. Det mål arbejder vi også for i Aarhus Kommune, og i 2019 kick-starter vi et helt nyt samarbejde mellem kommune og forskellige aktører i byen, for at gøre Aarhus til Nordens Reneste By. Samtidig har vi et ønske om i højere grad at engagere borgerne i at udvikle og tage del i løsninger.

Vi har brug for flere kræfter. Vi søger derfor en projektmedarbejder, der skal arbejde for at skabe en renere by, i samarbejde med projektlederen og en lang række interessenter.

Din profil
Vi søger en projektmedarbejder, der vil være med til at gøre en forskel. Du skal have et drive og gå-på-mod, være god til at indgå i relationer med mange forskellige mennesker og have interesse for at arbejde med frivillige.

Stillingen indebærer både organisatoriske og administrative opgaver, såvel som udviklingsopgaver, som du selv får ansvar for at løse. Det er derfor vigtigt, at du har mod på begge dele. Du vil skulle arbejde tæt sammen med projektlederen i et partnerskab, hvor gensidig sparring og støtte vil blive højt prioriteret.

Stillingen er forankret i Team Medborgerskab, Teknik og Miljø, hvor du vil blive en del af et dynamisk team, hvor værdier som fællesskab, samarbejde og 'højt til loftet' er udslagsgivende.

Du skal kunne navigere i en politisk styret organisation. Som person skal du motiveres af at kunne skabe forandringer, og herudover ser vi gerne, at du har kompetencer og erfaring der matcher flere af følgende, ikke prioriterede elementer:

  • Har en længerevarende uddannelse (din faglighed er ikke afgørende - det er dit drive derimod).
  • Gerne har erfaring med projektarbejde - men vi modtager også gerne ansøgninger fra nyuddannede.
  • Er struktureret og stærk i administrative opgaver.
  • Er en tillidsfuld og stærk relationsskaber, der kan opbygge samarbejdsrelationer og netværk med både interne og eksterne aktører.
  • Har erfaring med at arbejde med frivillige eller har interesse herfor.

Opgaver:
  • Understøtte og samarbejde med foreninger, frivillige og organisationer, der ønsker at gøre en aktiv indsats for en renere by.
  • Bidrage til udviklingen af nye måder at involvere borgerne på.
  • Løfte Ren By's administrative opgaver, såsom håndtering af mails, bestilling af materialer, ansvar for logistik ved arrangementer mv.
  • Understøtte projektlederen i samarbejdet med bl.a. det lokale erhvervsliv.
  • Bidrage med eksekvering og evaluering af forskellige forsøg/indsatser.
  • Bidrage til udvikling og administration af digitale medier.


Som person forventer vi, at du er åben, udadvendt og har gå-på-mod. Du skal kunne omstille dig i forhold til opgaver, rammer og samarbejdsrelationer, og du trives med udfordringer og ser muligheder - også i de mere komplekse situationer. Du er handlingsorienteret og trives med at have mange bolde i luften. Du ser værdien i at indgå i gode fællesskaber med dine kolleger på tværs af hele organisationen, og forstår betydningen af, at dette er med til at skabe arbejdsglæde og fremdrift i hverdagen.

Arbejdet kræver, at du i flere tilfælde skal møde aarhusianerne, virksomheder og foreninger på deres og byens præmisser - derfor skal du være indstillet på fleksible arbejdstider, hvor weekendarbejde kan forekomme.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en 1-årig ansættelse med en 37 timers arbejdsuge. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Projektleder, Lone Bak Kirk på tlf. 4185 5441, hverdage mellem kl. 10:00 - 11:00 eller på mail lobak@aarhus.dk.

Ansøgning
Deadline for indsendelse af ansøgning og CV er onsdag den 13. februar 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.

Forventet tiltrædelse er den 1. april 2019, gerne før hvis muligt.

Alle stillinger i Aarhus Kommune skal søges elektronisk. Ansøgning og CV fremsendes via nedenstående link (klik på Søg job).

Om os
Drift og Anlæg er en af fire forvaltninger i Magistraten for Teknik og Miljø. Vi beskæftiger os med myndigheds-, drifts- og anlægsopgaver i byens rum, det være på veje, stier, fortove og pladser, i parker og grønne områder. Forvaltningen beskæftiger ca. 450 medarbejdere organiseret i tre afdelinger og et sekretariat.

Aarhus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 340.421 indbyggere.

Arbejdssted:

Aarhus, Denmark
 

Ansøgningsfrist:

14-02-2019
 

Kategori

Kontor og økonomi, Kontor og administration
 

Jopbtype

Midlertidig stilling