JOB
 

Pædagogmedhjælper til Jernurten

Om jobbet Dagtilbud Ellekær/ Børnehuset Jernurten søger pædagogmedhjælper.

Dagtilbud Ellekær har et tæt samarbejde med skolen omkring Børneby Ellekær.
Dagtilbud Ellekær består af 6 afdelinger og en sproggruppe.
Dagtilbuddets vision: "En god dag hver dag - resten af livet"
-Hvilke konsekvenser får de valg, du træffer i dag for morgendagen?
Dagtilbuddets værdier er: anerkendelse, omsorg, åbenhed, dialog og bevægelsesglæde.

Børnehuset Jernurten, Jernaldervej 286, 8210 Århus V, 23741056 søger en pædagogmedhjælper pr. 16. feb. 2019 eller snarest derefter med 22 timer om ugen, det vil være muligt med ekstratimer i forbindelse med ferie og sygdom.

Vi er en 0 - 6 års institution med 3 aldersopdelte stuer hver med ca. 12 - 15 børn i alderen ca. 1 - 6 år.
Vi er et hus med åbne døre, hvor der lægges stor vægt på børns leg, venskaber på tværs i huset, og hvor aldersopdelte grupper samler børn på tværs til planlagte aktiviteter.
Vi arbejder struktureret med diverse aktiviteter - både stuevis men også på tværs af huset, så vi arbejder også med børn fra de andre stuer. Pt. har vi overvægt af drenge, så det afspejler også mange af de aktiviteter vi laver.

Vi har mange traditioner, som involverer både forældre og bedsteforældre. Vores forældre er meget interesserede og aktive i vores arrangementer og møder talrigt op.

Vi søger en person, som har et godt overblik, kan have flere bolde i luften ad gangen, som kan agere, når man har travlt. Én der kan lide at være ude og være aktiv sammen med børnene, sætte ting i gang eller følge børnenes interesse. Én som ser muligheden for at prøve sig selv af i forskellige sammenhænge med børnene og i samarbejdet med både personalet og forældre.

Løn og ansættelsesvilkår Efter gældende overenskomst

Ansøgning Gennem det elektroniske ansøgningsystem

Aarhus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 340.421 indbyggere.

Arbejdssted:

Aarhus, Denmark
 

Ansøgningsfrist:

15-02-2019
 

Kategori

Undervisning, Pædagogisk- og socialt arbejde
 

Jopbtype

Fastansættelse