JOB
 

Uddannelseskonsulent på bacheloruddannelsesområdet

Om jobbet
Vil du være med til at skabe attraktive uddannelsesforhold for professionsbachelorstuderende i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, og kan du skabe sammenhæng mellem uddannelsesindsatser og strategi? Så er du måske vores nye uddannelseskonsulent i uddannelsesklyngen.

En af vores uddannelseskonsulenter går på efterløn, hvorfor vi søger en ny kollega, som skal hjælpe os med at skabe gode målrettede uddannelsesforløb for sundhedsfaglige studerende i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO), der naturligvis tager udgangspunkt i studieordninger og bekendtgørelser, men som også tager udgangspunkt i MSOs strategi "ledetrådene" http://www.sundhedogomsorg.dk/da/om-os/ledetraadene-vores-strategi.aspx og "kærlig kommune" aarhus.dk/kaerligkommune.

Jobbet kræver gode samarbejds- og koordineringsevner, hvor du skal kunne samarbejde med lokale direktioner, ledere og kliniske vejledere/undervisere om at skabe professionelle læringsmiljøer, stærke læringskulturer og velorganiserede uddannelsesforløb for professionsbachelorstuderende.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • samarbejde og koordination med uddannelsesinstitutioner og andre eksterne samarbejdspartnere om udviklingen på uddannelsesområdet - herunder de studerendes teoretiske og kliniske læringsmål, klinisk praksis mm.
  • samarbejde og koordination med ledere og kliniske vejledere/undervisere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
  • bidrage med teoretisk viden om læring i hele magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.


Din profil
Faglige kvalifikationer:
  • Du har en sundhedsfaglig grunduddannelse kombineret med relevant kandidat-/masteruddannelse eller en sundhedsfaglig grunduddannelse kombineret med erfaring som klinisk vejleder/underviser samt mod og lyst til en masteruddannelse.
  • Du har solid klinisk erfaring.
  • Du har kendskab til og/eller erfaring med professionsbacheloruddannelserne indenfor sundhedsområdet.
  • Evne for pædagogisk vejledning af kliniske vejledere/undervisere.
  • Evne for koordinering, struktur og overblik.
  • Viden om struktur- og uddannelsesopbygning.
  • Viden om metoder indenfor læring og vejledning.
  • Erfaring med og forståelse for udviklings- og forandringsprocesser.
  • Kvalifikationer med at understøtte kliniske vejledere/undervisere, herunder erfaring indenfor undervisning, supervision, coaching og konflikthåndtering.

Personlige kvalifikationer:
  • Du har gode sociale kompetencer og samarbejdsevner.
  • Du er struktureret og systematisk.
  • Du har organisatorisk og politisk forståelse.
  • Du er god til at holde overblikket og håndtere forandringer.
  • Du kan træffe hurtige beslutninger og arbejde selvstændigt.
  • Du er refleksiv og på samme tid handlende.
  • Du har en positiv tilgang til opgaverne.
  • Du er dynamisk og indeholder et drive med god energi.


Derfor skal du vælge os
  • Fordi uddannelse er et højt prioriteret område i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg.
  • Fordi du får gode muligheder for udvikling, ansvar og indflydelse.
  • Fordi du får et godt kollegialt fællesskab omkring opgaverne.


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt d. 1. april 2019.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst ex overenskomsten for syge- og sundhedsplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter m. fl., hvor lønindplaceringen vil ske som en atypisk stilling jf. overenskomstens § 4 stk. 5. Pt. udgør grundindplaceringen kr. 433.819,00 årligt i en fuldtidsstilling ekskl. pension.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Områdechef Lene Offersen, tlf. 29279501 - mail leoff@aarhus.dk
Uddannelseskonsulent Lene Buur, tlf. 29208435
Uddannelseskonsulent Bente Rubow, 20516879

Ansøgning
Klik på "søg jobbet" nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 18. februar 2019.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler d. 25. februar 2019.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om os
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, opfordrer vi dig til at gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Bliver du inviteret til samtale, forventer vi, at du som en del af din forberedelse har gennemført kurset. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen https://aarhuskommune.sharepoint.com/:b:/s/IntranetDocumentSite/Ef-mlBuvKtxPsLmW-7bQGBcBnKEf6UphrY1yqCpkqElA?e=C0d5L0

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

I linket nedenfor finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus kommune.
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles - om du er leder eller medarbejder - håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads

Aarhus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 340.421 indbyggere.

Arbejdssted:

Aarhus, Denmark
 

Ansøgningsfrist:

19-02-2019
 

Kategori

Sundhed og pleje
 

Jopbtype

Fastansættelse