Produktionschef søges til Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S, Ullerslev

Produktionschef søges til Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S, Ullerslev
Har du erfaring inden for produktionsplanlægning, produktionsledelse, procesoptimering og koordinering? Kan du sikre levering, kvalitet og produktivitet? Har du gennemslagskraften og viljen til at styre en produktion, og vil du udfordres i en succesfuld virksomhed? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Om jobbet
Som produktionschef bliver du en seriøs samarbejdspartner for virksomheden. Du får ansvaret for ca. 21 medarbejdere og refererer direkte til direktøren.

Din primære opgave bliver at sikre god kvalitet i leverancen, herunder lede, motivere, optimere og effektivisere produktionsområdet.

Primære arbejdsopgaver

  • Produktionsplanlægning i tæt samarbejde med salgsafdelingen
  • Daglig ledelse, drift og produktionskoordinering
  • Optimering og effektivisering af produktionen
  • Fastlæggelse og implementering af klare arbejdsprocesser og fordeling af ressourcer
  • Implementering af LEAN-værktøjer i produktionen
  • Løbende motivering og udvikling af medarbejderne
  • Opfølgning på aftaler
  • Sparringspartner på virksomhedens fremtidige strategiproces


Hvem er du?

Du er en erfaren leder med solid erfaring inden for produktion, drift, optimering og styring af en produktionsafdeling, gerne maskinproduktion.

Din personlighed er vigtig, og vi ser gerne, at du er en god menneskekender, og at du som person går forrest i arbejdet med kvalitet, sikkerhed og fremdrift. Du er jordnær, empatisk og lyttende med en gennemslags- og handlekraft, som effektivt kan skabe forandringer. Du har en anerkendende ledelsesstil, der skaber engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere. Du har en struktureret og systematisk tilgang til opgaverne. Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Olav Rasmussen Maskinfabrik tilbyder

Et spændende og udfordrende job i en succesfuld og ambitiøs virksomhed. Du er med, der hvor beslutningerne træffes, og din indsats bliver et vigtigt parameter i virksomhedens fremtidige succes. Virksomhedens kultur er uformel med plads til humor og et højt ambitionsniveau.

Løn og pension efter kvalifikationer.

Vi ser frem til at høre fra dig

JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag hurtigst muligt via Søg Stillingen nedenfor.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ann-Michelle Buus Trebbien på tlf. + 45 30 85 13 27 eller abt@jks.dk.

Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER.

Om Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S

Hos Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S har vi mere end 70 års knowhow inden for spåntagning, CNC-drejning, CNC-fræsning samt manuel bearbejdning.

Vi er en maskinfabrik, der har været i konstant udvikling lige siden år 1946, og vi lægger derfor stor vægt på at finde innovative løsninger. Vi har i dag en stor kundekreds, der dækker over en stor del af dansk industri og eksport til både europæiske lande, USA og Østen.

Læs mere om os her www.olav-rasmussen.dk

Søg stillingen

Del dette jobopslag

Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv. Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Vi er en af Danmarks førende vikar- og rekrutteringsvirksomheder. Vi er i dag specialister i at sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft og hjælpe mennesker i arbejde. 

Arbejdssted:

 

Ansøgningsfrist:

01-03-2019
 

Kategori

Industri og håndværk, Industriel produktion
 

Jopbtype

Fastansættelse