Pædagog til Børnehuset Lille Kolstrup

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
7. februar 2019
Udløber
25. februar 2019
Ref
224197
Pædagog til Børnehuset Lille Kolstrup

Pædagog søges til Børnehuset Lille Kolstrup - specialbørnehave.

Børnehuset Lille Kolstrup i Aabenraa søger én uddannet pædagog på 30 timer ugentlig, hurtigst muligt. Der vil evt. blive mulighed for flere timer.

Børnehuset Lille Kolstrup er et tilbud til børn/unge med fysiske -og kognitive funktionsnedsættelser og er en institution under Aabenraa Kommune, Børn - og Skoleafdelingen. Institutionen består af en daginstitution med 10 specialpladser, 10 aflastningspladser samt en STU afdeling.

Institutionen indgår som en del af Børnehandicapområdet i Aabenraa Kommune, der foruden Lille Kolstrup består af Børneinstitutionen Posekær i Aabenraa, som er en døgninstitution for handicappede børn/unge.

Specialbørnehaven:

Specialbørnehaven er opdelt i 2 grupper. Børnenes alder er mellem 0 - 7 år. Børnehavens åbningstid er mellem 8.00 - 14.30. Der er åbent alle hverdage året rundt. 1 gang ugentlig afholdes der møde efter lukketid.

Uden for børnehavens lukketid kan der etableres pasningstilbud for enkelte børn.

Vi forventer, at du
  • holder af at arbejde med børn med særlige behov, herunder fysiske og psykiske handicaps.
  • arbejder ud fra og være med til at præge og videreudvikle børnehavens pædagogiske værdisæt.
  • kan og vil arbejde med børnenes kompetencer.
  • med udgangspunkt i det enkelte barn kan være med til at skabe struktur og forudsigelighed og derved give mulighed for udvikling.
  • magter det tværfaglige samarbejde samt vægter forældresamarbejdet højt.
  • har indlevelsesevne, kan bevare roen og det pædagogiske overblik.
  • har situationsfornemmelse og handlekraft, samt høj grad af rummelighed.
  • vil arbejde aktivt med alternative kommunikationsmetoder.
  • gerne har gennemført pædagogisk vejlederuddannelsen

Børnehuset Lille Kolstrup tilbyder
  • Faglighed og udvikling.
  • Mulighed for høj grad af indflydelse.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling, samt efteruddannelse.
  • Supervision
  • Høj grad af uddelegering af opgaver og ansvar.
  • Fagligt dygtige kollegaer samt et inspirerende læringsmiljø.
  • En anerkendende og værdsættende kollegial tilgang.

Har du talent og kompetencer i forhold til ovennævnte, er det måske dig, der skal være vores kommende kollega i specialbørnehaven.

Vil du vide mere om stillingerne kan du kontakte:

Leder i Børnehuset Lille Kolstrup, Karen Jakobsen på tlf. 7376 8679 eller på mail: kmja@aabenraa.dk. Du kan også besøge vores hjemmeside www.bornehandicapområdet.dk, som er under revidering.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst samt principperne for lokalløn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er 24. februar 2019.

Ansættelsessamtaler:

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 28. februar 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs