Administrativ medarbejder til Sygeplejen

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
6. februar 2019
Udløber
20. februar 2019
Ref
223721
Administrativ medarbejder til Sygeplejen

Sygeplejen i Aabenraa Kommune søger en ny kollega til en administrativ stilling. Stillingen er på 37 timer pr. uge med forventet start den 1. april 2019 eller efter aftale.

Har du erfaring med økonomi og HR inden for offentlig administration? Trives du i et serviceminded job med afvekslende opgaver?

Så er stillingen ved Sygeplejen i Aabenraa måske noget for dig.

Sygeplejen i Aabenraa er opdelt i 2 geografiske områder, et Område Nord og et Område Syd. Din arbejdsplads vil primært være på H. P. Hanssens Gade i Aabenraa, og der kan også forekomme arbejdsdage i Bov.

Stillingen omfatter hovedsagelig følgende arbejdsopgaver:
  • Budgetopfølgning og regnskabskontrol
  • Bogføring af fakturaer, udlæg m.m. i økonomisystemet (KMD opus)
  • Styring af lønudgifter/normering
  • Ledelsesinformation herunder udtræk af lister til brug for økonomisk ledelsestilsyn
  • Udarbejdelse af ansættelsesbreve, herunder lønaftaler
  • Stillingsopslag
  • Indkøb via E-handel
  • Opsætning af telefoner og tablets
  • Ad hoc opgaver

Vi forventer, at du
  • har en faglig relevant uddannelse med kendskab til offentlig administration, økonomi, indkøb og personaleadministration
  • er systematisk og analytisk i arbejdsformen og er i stand til at bevare overblikket i en hverdag med skiftende opgaver
  • er ansvarsbevidst og serviceorienteret
  • er fleksibel og god til selv at planlægge og prioritere opgaverne
  • er i besiddelse af gode samarbejdsevner og et godt humør
  • kan formulere dig mundtligt og skriftligt
  • er god til at arbejde i Excel
  • har et godt kendskab til IT og er hurtig til at lære nye IT-systemer

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst samt principperne om Lokal Løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen er betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte områdeleder Sabine Frerichs sdj@aabenraa.dk - tlf. 7376 7890

Ansøgning

Ansøgningsfristen er onsdag den 20. februar 2019. Send din ansøgning inkl. relevante bilag via linket. Vi holder ansættelsessamtaler mandag, den 25. februar 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs