Pædagog til Center for Job og Uddannelse, afd. Montagen

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
5. februar 2019
Udløber
22. februar 2019
Ref
223230
Pædagog til Center for Job og Uddannelse, afd. Montagen

Vores afdeling Montagen søger en pædagog med ansættelse d. 1. april 2019, 37 timer ugentligt.

Center for Job og Uddannelse består af fem afdelinger og er arbejdsplads for borgere med psykisk sårbarhed og borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, oprettet efter Lov om Social service § 103. Der tilbydes arbejdsudredninger efter LAB loven kap. 10.

Alle afdelinger kendetegnes ved, at der tilbydes en meningsfyldt beskæftigelse, samt støtte og optræning af færdigheder, der gør den enkelte i stand til at udføre arbejdsopgaver af forskellig karakter og sværhedsgrad tilpasset borgerens formåen, ønsker og behov.

I samarbejde med borgeren arbejdes der med de aktive ressourcer, som direkte kan anvendes på arbejdsmarkedet og med de mere passive ressourcer som potentielt kan udvikles, så de kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, med afsæt i vores kerneopgave: Sundhed, Mestring og Fællesskabelse.

Montagen har tilknyttet ca. 40 borgere; i beskyttet beskæftigelse, afklaring- og ressourceforløb.

Der er på Montagen tilbud om forskellige beskæftigelsesrettede opgaver og funktioner, samt varetagelse af rengøring i afdelingen, med fokus på en høj borgerinddragelse og involvering i opgaveløsningen.

Vi forventer, at du
  • er velformuleret i både skrift og tale og kan arbejde i dokumentationssystemet Nexus, hvor der er daglig skriftlig dokumentation og kommunikation i form af udarbejdelse af indsatsplaner, mål, målopfølgning, daglige notater og observationer samt rapport udarbejdelse
  • gerne har pædagogisk erfaring inden for området social psykiatri og målgruppen psykisk sårbare eller aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, samt målgruppen borgere med fysisk- og psykisk funktionsnedsættelse.
  • er dygtig til at sikre en høj borgerinddragelse omkring borgers egne mål og handlinger, der understøtter borgers plan og mål.
  • har digitale kompetencer og færdigheder, som gør, at det falder dig naturlig, at indtænke digitale løsninger som en del af opgaveløsningen.
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at beskæftige dig med faglige metoder i opgaveløsningen.
  • er interesseret i at efteruddanne dig.
  • kan tage ansvar, samarbejde og strukturere hverdagen, samt hverdagens opgaver
  • har en god forandringsevne og er fleksibel
  • kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger og kan trives i medstyrende team
  • kan sætte personlige grænser og har en god situationsfornemmelse
  • yder omsorg, har en etisk og empatisk tilgang til borgerne
  • har et godt humør, er rolig og nærværende i dine relationer med andre
  • har kørekort


Vi tilbyder
  • en arbejdsplads, hvor vi sætter mennesket i centrum
  • et alsidigt, spændende og til tider hektisk job
  • samarbejdsvillige kolleger med godt humør
  • en arbejdsplads i stadig udvikling
  • mulighed for personlige og relevante kurser og uddannelser
  • fokus på et sundt arbejdsmiljø


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Arbejdstiden i Center for Job og Uddannelse er mandag - fredag i tidsrummet 7.30-16.00.

Yderligere oplysninger

Ønskes nærmere oplysninger, kan disse indhentes ved henvendelse til:

Montagen tlf. 73 76 78 10, Afdelingsleder Pernille Schøning Burich tlf. 23 35 92 57 - mail: psbu@aabenraa.dk

Centerleder Betina Christensen tlf. 40 41 81 39 - mail: bto@aabenraa.dk

Se også mere på vores hjemmeside: www.cju-aabenraa.dk

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 21. februar 2019. Send din ansøgning, CV og relevante bilag som Word eller PDF via linket.

Vi forventer at afholde samtaler 25. februar 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs