Social og sundhedsfaglig medarbejder til Bostøtte, Midlertidig bolig & Udredning

Udløber i dag

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
5. februar 2019
Udløber
21. februar 2019
Ref
223224
Social og sundhedsfaglig medarbejder til Bostøtte, Midlertidig bolig & Udredning

Bostøtte, Midlertidig bolig & Udredning er en del af Hjernecenter Syd & Tale Høre Syn

Til et enkeltmandsprojekt omkring en ung mand bosiddende i skærmet enhed søger vi en socialfaglig medarbejder; primært pædagog, sosu-assistent, værkstedsassistent eller lignende.

Borgeren bor pt. som eneste beboer i en skærmet enhed på landsted. På sigt er planen, at beboeren skal bo med andre beboere omkring sig.

Der arbejder pt. 2 medarbejdere omkring borgeren både i dag- og nattevagter.

Arbejdet består i at støtte og guide borgeren 24/7. Der er støtteopgaver både indendørs samt i forbindelse med dyrehold og i haven.

Tilgang

Opgaverne løses neurofagligt.

I bostedet og i forbindelse med beskæftigelsesdelen arbejdes støttende, vejledende og guidende omkring alle dagligdagens gøremål i relation til borgeren.

Tænkning og tilgang til borger sker med fokus på, at borgeren gør det bedste han kan, uanset hvilken adfærd han har. Dette stiller store krav til medarbejdernes indlevelsesevne, rummelighed, nysgerrighed, refleksion og samarbejde.

I relation til tilgangen sker oplæring via mesterlæreprincippet samt via løbende sparring med kollegaer, fagligleder og specialkonsulent.

Vi forventer at du
  • har erfaring med at håndtere kompleks adfærd og gerne erfaring fra skærmet enhed eller lignende arbejde.
  • kan arbejder struktureret og samtidig kan agere meget situationsbestemt med kollega, når situationen fordrer dette.

Ansøgere med erfaring i arbejdet med mennesker med særlige behov vil prioriteres indkaldt til samtale.

Til gengæld tilbyder vi
  • en arbejdsplads hvor der er plads til at udvikle sig både menneskeligt og fagligt.
  • en spændende udviklingsorienteret og foranderlig hverdag, hvor der er mulighed for kurser og faglig coaching samt supervision af vores interne uddannede undervisere, coaches og supervisorer.
  • indsigt i hverdagsrehabilitering på et højt neurofagligt niveau.
  • mulighed for at indhente ekspertviden internt i Hjernecenter Syd & THS i form af hjerneskadekoordinator, synskonsulenter, neuropsykolog samt neurofaglige konsulenter til sparring vedrørende borgerne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principperne om Lokal Løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Der er tale om en fast stilling på 36 timer med arbejde i skiftende vagter samt hver anden weekend.

Der arbejdes fortrinsvis i 12 timers vagter (7-19 og 19-07), og man arbejder tæt sammen med kollegaer.

Ansøgning.

Ansøgningsfristen er 21. februar 2019. Søg stillingen via linket.

Samtaler afholdes løbende

Opstart: Gerne hurtigst muligt

Henvendelse til afdelingsleder Berit Juhl på tlf. 23 35 39 90

Lignende jobs

Lignende jobs