Driftsleder til Hjemmeplejen

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
5. februar 2019
Udløber
18. februar 2019
Ref
222260
Driftsleder til Hjemmeplejen

Pr. 1. april 2019 søger vi en driftsleder til Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune til et aftenvagts distrikt beliggende i henholdsvis Bov og Tinglev. Du vil have to indmødesteder og arbejdstiden vil fortrinsvis lægge i tidsrummet kl. 9-19.

Er du i stand til at omsætte strategier, idéer og ønsker til virkelighed? Er du leder med stort L og med engagement, nærvær, og imødekommenhed? Er du en naturlig autoritet, som skaber tillid omkring dig, og viser du det gode eksempel igennem din adfærd? Er du en god kommunikator, som kommunikerer tydeligt via skrift og tale? Så er det måske netop dig, vi har brug for.

I Aabenraa Kommune arbejder vi ud fra den rehabiliterende og anerkendende tilgang med borgerne som det centrale. De centrale opgaver som driftsleder i Hjemmeplejen vil i 2019 være udrulning af skærmbesøg som et redskab til at levere indsatser hos borgere, implementere I Sikre Hænder- medicinpakken, det fortsatte arbejde med implementering af indsatsmål hos borgere samt dokumentation i Nexus.

Vi ønsker en leder med sans for mennesker, processer, udvikling og værdier og en baggrund indenfor det sundhedsfaglige område.

Vi kan tilbyde:
  • Ledersparring med andre engagerede ledere
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for at forme fagligheden hos medarbejderne og kvaliteten hos borgerne

Vi forventer, at du
  • har en relevant sundhedsfaglig uddannelse eventuelt suppleret med en diplomuddannelse i ledelse eller villighed til at uddanne dig til diplomniveauet
  • har relevant erfaring
  • er med til at skabe og udvikle et højt fagligt niveau med blik for systematisk kvalitetssikring via eksempelvis metoderne i projekt "I Sikre Hænder"
  • har kompetencer indenfor dokumentation og opfølgning og gerne erfaring med den rehabiliterende tilgang
  • har en medinddragende og nærværende lederstil, der er baseret på tillid og værditydelighed
  • evner at arbejde selvstændigt med mål og målopfyldelse samt evaluering og feedback fra medarbejdere og borgere
  • er med til at harmonisere og procesoptimere
  • kan tænke og arbejde operationelt og taktisk
  • kan indgå i et tværgående lederteam med fokus på hele området og hele kommunen
  • kan arbejde på tværs med andre fagområder
  • har fokus på økonomi og optimal udnyttelse af ressourcer
  • har fokus på de værdiskabende og forretningsmæssige elementer i ledelse

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn.

Vi gør opmærksom på, at ansættelsen vil være betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger kan du kontakte områdeleder for Hjemmeplejen Birgit Johannsen: e-mail bmjo@aabenraa.dk, telefon 7376 7833 eller driftsleder Marianne Reader for aften- og nattevagter på e-mail mvr@aabenraa.dk, telefon 73767832. Læs også gerne om Hjemmeplejen i Aabenraa Kommune på vores hjemmeside: www.hjemmeplejen-aabenraakommune.dk.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 17. februar 2019. Send din ansøgning, cv og relevante bilag via linket.

Vi gennemfører samtaler den 19. februar 2019 kl. 8-12.

Lignende jobs

Lignende jobs