Social- og sundhedshjælper til aftenvagt på Birkelund Plejehjem

Arbejdssted
Aabenraa, Denmark
Oprettet
5. februar 2019
Udløber
16. februar 2019
Ref
221524
Social- og sundhedshjælper til aftenvagt på Birkelund Plejehjem

Vi søger en faglig dygtig social- og sundhedshjælper til fast aftenvagtstilling på 28 timer pr. 1. april 2019.

Birkelund Plejehjem er beliggende i den skønneste natur i Kollund. Vores plejehjem har plads til 32 beboere. På Birkelund Plejehjem drager vi omsorg for den enkelte beboer, så hun/han oplever tryghed i at modtage støtte til at mestre eget liv og dermed oplever øget livskvalitet.

Vi søger en medarbejder som:
  • har en værdsættende og anerkendende tilgang til vores beboere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere
  • kan bidrage til at give vore beboere et værdigt liv
  • forstår at arbejde rehabiliterende, med fokus på bevarelse af den enkelte beboers ressourcer
  • er fleksibel, stabil og forandringsparat både i ord og handling
  • medvirker til at fremme et positivt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • er fortrolig med Nexus eller er motiveret for at lære det, da det er vores dokumentationsværktøj
  • har et smittende godt humør
  • har lyst til aftenarbejde

Vi tilbyder dig:
  • spændende og afvekslende arbejde
  • faglige udfordringer og stor mulighed for læring
  • dygtige kolleger, der glæder sig til at samarbejde med dig
  • et meningsfuldt job

Vi forventer blandt andet, at du er:
  • omsorgsfuld og respektfuld i plejen af beboerne
  • fleksibel, positiv, ansvarlig og har overblik
  • medvirkende til at vi har et godt arbejdsmiljø
  • en god samarbejdspartner i hele huset i alle vagter
  • med til at sprede glæde og livskvalitet
  • imødekommende og nærværende
  • faglig dygtig

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø - dygtige kollegaer - og hvor livskvalitet er en del af hverdagen for alle i huset.

Ansættelse

Stillingen er på 28 timer ugentligt i fast aftenvagt, med ansættelse pr. 1. april 2019. Der må forventes arbejde hver anden weekend.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gengældende overenskomst mellem KL og FOA og sker efter principperne i Lokal Løn.

Vi gør opmærksom på, at der forud for en ansættelse vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at den er tilfredsstillende.

Yderligere spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte driftsleder Ninna Holm, tlf. 7376 8618, mobil 5119 9761, e-mail nshol@aabenraa.dk eller alternativt områdeleder Helle M. Hansen, mobil 3066 5029, e-mail hmha@aabenraa.dk

Ansøgning

Der er ansøgningsfrist den 15. februar 2019. Send din ansøgning, CV og relevante bilag som Word eller PDF via linket.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag den 25. februar 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs