En stilling som elektriker med opgaver inden for El og svagstrømssystemer til Servicecentret, Hospit

En stilling som tekniker med ansvar for el og svagstrømstekniske systemer på Hospitalsenhed Midt, Servicecentret, er ledig til besættelse pr. 1. april 2019

Stillingen er på 37 timer/uge og er med fast arbejdssted i Skive, men med opgaver på hospitalsenhedens 4 matrikler. Du skal indgå i et rådighedsvagtberedskab hver 3. uge.

Har du mod på nye udfordringer, og trives du med en travl hverdag, så søger vi en dygtig og engageret medarbejder til at sikre kontinuitet og udvikling af hospitalets tekniske systemer inden for det hospitalstekniske område.

Den rigtige ansøger kan se frem til at blive en del af en større organisation med mange dygtige og engagerede kollegaer. Opgaven er forankret i Teknisk Afsnit, der beskæftiger ca. 50 medarbejdere, hvoraf 3-5 personer har deres primære gang på Regionshospitalet i Skive.
Derudover er der et tæt samarbejde med de kollegaer, der er tilknyttet hospitalets øvrige matrikler.

Vi lægger vægt på et godt kollegialt miljø, hvor sammenhold, faglig interesse og gå-på-mod er vigtige elementer i dagligdagen.

Om dig

  • Du vil få en nøglefunktion inden for det el-tekniske område.
  • Du kommer til - i samarbejde med de tekniske afsnits øvrige teknikere - at udvikle nye systemer og platforme til drift og vedligehold af hospitalets installationer. Forventningen er, at du er personen, der kan sikre en god og stabil drift for systemerne inden for dit fag og ansvarsområde
  • Du har let ved, at sætte dig ind i og arbejde med forskellige tekniske software platforme, samt har en god forståelse for mekanik og el teknik
  • Du har overblik, er struktureret, har gode samarbejdsevner på alle plan og niveauer, samt er engageret og ansvarlig.
  • Du er åben og konstruktiv i din kommunikation.
  • Du kommer til - i samarbejde med det tekniske afsnits leder og reparatører - at drive og vedligeholde hospitalets tekniske installationer. Forventningen er at du godt fagligt funderet og nysgerrig efter at udvikle dig selv og teknisk afsnit.
  • Du har en uddannelse inde for det elektriske område. Du har flair og interesse for IT- og svagstrømsområdet. Du har desuden en bred faglig profil indenfor drift/vedligehold.

Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads
  • Selvstændighed i opgavevaretagelsen
  • Samarbejdspartnere i og uden for huset
  • En uhøjtidelig omgangstone

Der kan rekvireres stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Om Servicecentret
Servicecentret varetager en bred vifte af serviceopgaver på hospitalsenheden fra køkken, transport til teknik og byggeri. I alt har Servicecentret ca. 500 medarbejdere.

Servicecentret varetager den tekniske drift af Hospitalsenhed Midts bygninger og installationer. Den tekniske organisation er delt mellem de Tekniske driftsafsnit og Byggeri og ejendomme.

Ansvarsområdet omfatter drift- og vedligehold af ca. 225.000 m² bygninger, installationer og apparatur. Desuden varetager Servicecentret budgettet omkring energi og står for gennemførelse af op imod 200 forskellige bygge-/anlægsprojekter årligt.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Servicecentret HE Midt, teknisk afsnit Skive

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Afsnitsleder Johnny Brorson på telefon 78 44 16 07.

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22.02.2019
Der forventes afholdt samtaler den 26.02.2019

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

13-02-2019
 

Kategori

Ingeniør og teknik
 

Jopbtype

Fuldtid
 

Arbejdssted

Midtjylland, Denmark