Erfaren kreditorbogholder søges til større IT-virksomhed i Taastrup

Virksomhed
Arbejdssted
Taastrup, Denmark
Oprettet
5. februar 2019
Udløber
6. marts 2019
Ref
219311
Type
Fuldtid
Beskrivelse

Som kreditorbogholder bliver du en del af et velfungerende team på i alt fire erfarne medarbejdere. Du vil få dine egne ansvarsområder og samtidig være en del af et hold som løfter i flok. I teamet lægges der vægt på høj faglighed, men samtidig er der en uformel omgangstone med plads til humor. Du vil få en spændende og alsidig arbejdsdag med en bred kontaktflade til virksomhedens Shared Service Center og leverandører. Dine primære opgaver vil være:

Opgaver
  • Behandling af indgående mailboks
  • Betalingskontroller
  • Betalingsforslag
  • Stikprøver på bogføring
  • Opfølgning på leverandører
  • Opfølgning på fakturadifferencer og kreditnotaer
  • Afstemninger
  • Kontakt med Shared Service Center
  • Ad hoc opgaver

Om virksomheden

Der er tale om en større IT-virksomhed med ca. 300 medarbejdere i Danmark. Virksomheden er en del af en større international koncern med godt 4.000 medarbejdere på verdensplan. I det danske selskab er der en flad struktur med fokus på kvalitet og et højt serviceniveau i forhold til kunderne. Fra virksomhedens side lægges der vægt på gode personaleforhold med bl.a. sundhedsforsikring, kantine og sociale arrangementer.

Personlige kvalifikationer

Du brænder for kreditorbogholderiet og har erfaring fra en lignende stilling. Din arbejdsmoral er høj, og du formår at håndtere kompleksitet i opgaven uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du har en nysgerrig tilgang til opgaverne og trives med at dykke ned i tallene, hvis der forekommer differencer. Som person er du positiv, servicemindet og en god holdspiller, som møder på arbejdet med godt humør.

Uddannelse

Erfaring er vigtigere end uddannelse

IT-kvalifikationer

Du er en erfaren bruger af et eller flere økonomisystemer og har god erfaring med Excel

Kontaktpersoner

Christina Laursen & Søren Christiansen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Lignende jobs

Lignende jobs