Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i hjemmesygeplejen

Arbejdssted
Dragør (Kommune), Hovedstaden
Oprettet
4. februar 2019
Udløber
15. februar 2019
Kontakt
Marianne Skals

Brænder du for høj faglighed og har borgeren i centrum, så er jobbet som aftenvagt i Dragør Kommune måske noget for dig.

Din profil
Vi forventer, at du har erfaring fra døgnplejen, er faglig kompetent og at du har evne til at arbejde problemløsende, tværfagligt og selvstændigt.
Det er vigtigt, at du kan medvirke til at træffe beslutninger i akutte situationer og at du er engageret i arbejdet og vil medvirke til en kontinuerlig faglig udvikling af området.

  • Uddannet social- og sundhedsassistent
  • Erfaring med udekørende arbejde
  • Kørekort er en forudsætning
  • Kan tage ansvar og gå i konstruktive dialoger
  • Har lyst til at være medskaber af en fantastisk arbejdsplads


Som udekørende i aftenvagt vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kollegaer, som vil give dig relevant introduktion til arbejdet i hjemmesygeplejen.

Om Dragør
I Dragør er hjemmesygeplejen plads på Wiedergården. Vi arbejder efter en rehabiliterende tilgang hvor tværfaglighed sættes i fokus. Vi prioriterer kontinuitet og helhed i borgerforløb mellem dag, aften og nat og i overgange generelt.

Der er cirka 120 medarbejdere ansat, der varetager hjemmepleje, hjemmesygepleje, folkesundhed og aktivitetscenter. Hjemmesygeplejen har sin egen områdeleder, der er leder for sygeplejen i alle vagtlag og derudover leder for vores aften-/nathold. Ledelsen af gruppen er derfor i stand til at være synlig og tilstedeværende, samt kunne understøtte sammenhænge i sygeplejen.

Du bliver en del af:

  • Et udviklingsorienteret fagligt miljø
  • Gensidig kollegial sparring
  • Høj grad af medindflydelse og tilrettelæggelse af eget arbejde
  • Inspirerende kolleger og brede samarbejdsflader


Dragør hjemmepleje arbejder med Cura som EOJ, og bruger tabels som dokumentationsredskab.

Vil du vide mere om stillingen eller besøge os, så er du velkommen til at kontakte Områdeleder Marianne Skals på 40 25 57 73

Send din ansøgning med oplysninger om uddannelser og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/vores-kommune/job-i-dragoer-kommune/soeg-job/


 

Stillingsbetegnelse
Aftenvagt Hjemmesygepleje

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 28 timer, 5/2 rul

Virksomhedsoplysninger
Wiedergården

Tiltrædelse
1. april 2019

Ansøgningsfrist
16. februar 2019

Kontaktperson
Områdeleder Marianne Skals, mariannes@dragoer.dk eller på tlf. 40 25 57 73

Uddannelse
Social- og sundhedsassistent

Arbejdsområde
Hjemmesygepleje aften