Koordinator (specialkonsulent) til tidlig opsporing af kræft i almen praksis

Arbejdssted
Vejle
Oprettet
13. januar 2019
Udløber
3. februar 2019
Har du et godt kendskab til almen praksis og sygehuse og vil har du lyst til at drive Region Syddanmarks indsats for tidlig opsporing af kræft i almen praksis? Kan du desuden drive processer - også de komplekse - og finder du det motiverende? Så er du måske vores nye koordinator. I Region Syddanmark har vi igangsat en målrettet indsats for at opspore kræft så tidligt som muligt med særligt fokus på understøttelse af almen praksis. Formålet med indsatsen er at nedbringe forsinkelser i almen praksis for patienter med ukarakteristiske symptomer. Det har vi nu gjort i 1½ år ved at:
  • Blive bedre til mønstergenkendelse i almen praksis
  • Udvikle og gennemføre case-baseret kompetenceudvikling i og omkring almen praksis
  • Udbygge adgangen til specialistrådgivning for almen praksis
  • sikre og synliggøre tilgængelige udredningstilbud
  • Iværksætte forskning i tidlig opsporing
Jobbet Dine primære opgaver bliver, at:
  • sikre afvikling af praksispersonalekurser
  • klargøre næste fase af et auditprojekt
  • sikre udbredelse af gruppebaseret undervisningstilbud til praktiserende læger
  • færdiggøre landkort over udredningstilbud i regionen
  • udvikle og følge op på plan for kommunikation mellem almen praksis og sygehuse
  • betjene hovedsponsorgruppe, herunder forelæggelse af nye forslag til indsats
  • sikre, at arbejdsgrupper og aktører gennemfører hovedsponsorgruppens beslutninger
  • styre indsatsens økonomi.
Fra efteråret 2019 forventes du desuden i tæt samspil med indsatsens hovedsponsorgruppe og arbejdsgrupper at sætte et markant aftryk på udviklingen af indsatsen. Samtidig bliver du ansvarlig for at sikre, at igangsatte aktiviteter følges til dørs. Der er sekretærbistand knyttet til funktionen, og du vil blive en del af et kreativt fagligt miljø, der arbejder på at kvalitets- og kompetenceudvikle almen praksis. Vores mål er at skabe synergieffekt i vore indsatser rettet mod almen praksis og tværsektorielt samarbejde. Bl.a. derfor kommer du til at indgå i et tværfagligt team omkring udvikling i almen praksis og du forventes således at være indstillet på at koordinere og samarbejde med kollegaerne omkring hele opgaveporteføljen vedr. kvalitetsudvikling i almen praksis. Din profil
  • Din uddannelsesmæssige baggrund betyder mindre end dine kvalifikationer, men det er en forudsætning, at du kan dokumentere erfaring med kvalitetsudvikling på sygehus eller i almen praksis.
  • Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Har dokumenterede projektledererfaringer
  • Har klinisk erfaring fra sygehus
  • Har kendskab til almen praksis
  • Selvstændigt kan fastholde mål og fremdrift blandt mange forskellige interessenter
  • Respektfuldt tør udfordre vanetænkning
  • Er lyttende og inddragende
Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig? Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Vores forretningsområder dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling. Stillingen er organisatorisk indplaceret i teamet for Kvalitetsudvikling i praksissektoren, der er en del af Afdelingen for Kvalitet og Forskning i regionshuset i Vejle. I afdelingen er vi ca. 45 medarbejdere - nogle med klinisk baggrund, men flest med administrativ baggrund. Det er vigtigt for os, at afdelingen er et rart sted at arbejde. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø og har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere. Du vil desuden få et job med gode muligheder for faglig udvikling og stillingen giver mulighed for at arbejde med højaktuelle emner i udviklingen af sundhedsvæsenet i stor velvilje fra de involverede samarbejdsparter. Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om en specialkonsulent-stilling på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest og senest d. 1. april 2019. Din ansøgning Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 3. februar 2019. Vi afholder 1. samtaler i uge 6 og 2. samtaler i uge 8. Vi vil evt. anvende tests i forbindelse med rekrutteringsforløbet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Chefkonsulent Finn Sørensen på telefon: 2920 1357 eller Afdelingsleder Mads Haugaard på telefon: 2920 1984. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Lignende jobs

Lignende jobs