Ambulance Syd søger ambulancereddere til Fyn og Jylland

Arbejdssted
Esbjerg
Oprettet
13. januar 2019
Udløber
25. januar 2019
Ambulance Syd søger nye kolleger på vores ambulancer på Fyn og i Jylland, som gerne vil være en del af vores spændende ambulancevirksomhed, der fortsat er i rivende udvikling. Om stillingen: Du arbejder tæt sammen med en kollega på en af vores ambulancer og udfører på hver vagt et vigtigt stykke præhospitalt arbejde. Du skaber overblik, tryghed og ro i til tider pressede situationer og sikrer i samarbejde med din kollega den bedst mulige håndtering og behandling af borgerne. I jobbet møder du dagligt mange typer mennesker og ingen dage er ens, hvilket giver en afvekslende og spændende hverdag, hvor kommunikation og godt menneskekendskab er vigtige elementer. Du har desuden en vigtig opgave i forhold til at holde dig orienteret i og opdateret på retningslinjer/instrukser og dokumentation af driftsforhold, ligesom du deltager i den daglige drift og vedligeholdelse af køretøjer og stationer. Om dig: Vi sætter en ære i at vores medarbejdere, som bemander ambulancerne, udviser høj grad af professionalisme og yder den bedst mulige behandling og service over for borgerne. Derfor stiller vi høje krav både til din faglighed, din personlighed og din lyst og evne til at udvikle dig i jobbet. Vi forventer, at du har erfaring med og interesse i arbejdet med mennesker og kan udvise empati samt tale med alle typer mennesker. Som person er du struktureret, omstillingsparat, selvstændig og handlekraftig i din opgaveløsning og tager ansvar for dine opgaver. Med baggrund i stillingens indhold stilles der krav om, at du har en god personlig fremtræden, hvor du som person er både pålidelig, rummelig og serviceminded. Endvidere stiller vi følgende krav: Du har en godkendt uddannelse som ambulancebehandler eller paramediciner. Du har en god fysik, der matcher jobbet. Du har en ren børneattest og en straffeattest forenelig med jobbet som ambulanceredder. Du er i besiddelse af kørekort kat. B og C. Du har en bred almen viden. Vi kan tilbyde dig: En spændende og innovativ arbejdsplads med åbenhed for idéer og nytænkning. Vi sætter viden højt og har derfor målrettet uddannelse og opfølgning. Vores teknologi og udstyr er nyt og med fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø. Løn efter overenskomst. Her er vores ledige stillinger: Fyn: BH/PM - på vores stationer på Fyn (8 stillinger) Jylland: BH/PM - (døgnvagt) på vores station i Esbjerg (3 områderedderstillinger) BH/PM - (døgnvagt) på vores station i Ribe (1 stilling) PM - (døgnvagt) på vores station i Haderslev (1 stilling) Kan du se dig selv hos os? Så glæder vi os til at modtage din motiverede ansøgning. Send den gerne hurtigt, så vi har god mulighed for at læse den grundigt igennem. Ansøgningsfristen er fredag d. 25. januar 2019 kl. 12.00. Ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at skrive en mail til en af vores områdeledere: Fyn: Johan Storm på jstorm@ambulancesyd.dk Patrick Jørgensen pjorgensen@ambulancesyd.dk Signe Bendsen sbendsen@ambulancesyd.dk Jylland: Haderslev - Sammy Kristensen skristensen@ambulancesyd.dk Esbjerg / Ribe - Palle Christensen pchristensen@ambulancesyd.dk Samtaler afholdes løbende og stillingerne er til besættelse snarest muligt. Sådan søger du: Ansøgningen sendes sammen med relevante bilag ved at bruge linket nedenfor. Husk at anføre, hvilke(n) stilling(er) og station(er) du er interesseret i. Vi beder dig sende følgende bilag sammen med din ansøgning: - Dokumentation for kørekort (for- og bagside). - Kort CV - Svendebrev - Dokumentation for øvrig godkendt uddannelse (BH/PM) eller anerkendelse fra Sundhedsstyrelsen / Styrelsen for Patientsikkerhed på eventuel dispensation til at virke på behandler- eller paramedicinerniveau. Om Organisationen: Ambulance Syd er en forholdsvis nyoprettet ambulanceorganisation i Region Syddanmark. Vi servicerer borgerne i Region Syddanmark med akut ambulancekørsel og patienttransport. Vi har hovedsæde i Odense, men er til stede på hele Fyn og i Sydvest- og Sønderjylland.

Lignende jobs

Lignende jobs