Intensiv sygeplejerske til Vejle - kom og bliv en del af os!

Arbejdssted
Vejle
Oprettet
13. januar 2019
Udløber
5. februar 2019
Du har nu mulighed for at blive en del af vores engagerede og dynamiske personalegruppe, hvor vi sammen har fokus på både kerneopgave og sygeplejefaglig udvikling. Vi søger 1 specialuddannet intensiv sygeplejerske til en fast stilling. Stillingen er ledig pr. 1. april 2019 eller efter aftale. Intensivafsnittet er en del af Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse. Afsnittet er et multidisciplinært Intensivafsnit med 7 behandlingspladser, der modtager patienter fra alle hospitalets specialer. Vi har fokus på avanceret intensiv terapi, herunder eksempelvis respiratorterapi (NAVA) og behandling af akut opstået nyresvigt med kontinuerlig dialysebehandling. Samtidig vægter vi primary nursing og basal sygepleje højt til den kritisk syge patient. Afsnittets specialuddannede sygeplejersker varetager sygehusets MAT-funktion. MAT er et mobilt akut team, der kan tilkaldes fra stamafdelingerne, som hjælp til optimering af patientsituationen og faglig sparring for det behandlende team. Vi er uddannelsessted for kursister på specialuddannelsen i intensiv sygepleje, yngre læger og sygeplejestuderende på flere moduler. Vejle Sygehus er et specialistsygehus og ”Patienternes kræftsygehus”. Vi driver vores afsnit ud fra Sygehus Lillebælts værdier som resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence. Vi arbejder udelukkende med "Patienten først" og de pårørende som vigtige medspillere. Fundamentet for dette er dygtige og engagerede medarbejdere, der samarbejder tværsektorielt på et højt niveau. Vi ønsker at du:

  • har specialuddannelsen i intensiv sygepleje
  • er det ikke tilfældet, forventes det, at du har minimum 2 års erfaring fra andet/andre stationære afsnit og på sigt har lyst til at gennemføre specialuddannelsen i intensiv sygepleje
  • har gode kommunikative evner og vil bidrage til vores gode samarbejde på tværs af faggrænser
  • har blik for din kollega - og vil være en del af vores unikke kultur
  • har fokus på patienten og dennes pårørende - så de føler sig imødekommet og hørt
  • vil medvirke til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet med fokus på evidensbaseret praksis og patientsikkerhed
  • er stabil og fleksibel

Vi kan tilbyde:

  • et grundigt introduktions- og oplæringsprogram, hvor du vil blive oplært i afsnittets behandlingsmetoder og sygeplejefaglige arbejdsgange - ud fra dit behov og kompetenceniveau
  • et afvekslende og udfordrende arbejde med bredde og dybde i de sygeplejefaglige kerneopgaver i et tværfagligt arbejdsfællesskab
  • et arbejde, hvor basal sygepleje går hånd i hånd med teknologisk pleje og behandling
  • teamsamarbejde såvel mono - som tværfagligt
  • stor mulighed for personlig og faglig udvikling
  • mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan gennem ”MinTid”
  • arbejdsweekend hver 2. eller 3. weekend i 8¼ timers vagter eller hver 4. weekend i 12-timersvagter. For sygeplejersker på hver 3. eller hver 4. weekend, må påregnes 1 ekstra arbejdsweekend over 12 uger
  • forventeligt 8-9 vagter over 4 uger
  • mulighed for deltid efter endt oplæringsperiode
  • en god, stærk kultur for kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø
Spørgsmål og yderligere oplysninger Har du lyst til at vide mere? Eller ønsker at besøge os - evt. følges med en intensiv sygeplejerske i en dagvagt, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Sanne Lauridsen på tlf.nr. 7940 6276. Link til funktionsbeskrivelse. Se præsentationsvideo af vores afsnit.
Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen her.
Referencepersoner Vi vil bede dig angive 2 referencepersoner fra tidligere ansættelser, som vi efter aftale må kontakte. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse Ansøgningsfrist den 17. februar 2019. Samtaler afholdes den 21. februar 2019.
Tiltrædelse den 1. april 2019 - eller efter aftale. Ansøgere med specialuddannelse i intensiv sygepleje foretrækkes. Søg venligst via nedenstående funktionsknap - vi ser frem til at høre fra dig. Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.

Lignende jobs

Lignende jobs