Backendudvikler

Vil du være med til at udvikle og programmere vores IT-platform? Vi har brug for dig, der vil gøre en forskel for patienter i det danske sundhedsvæsen.

AmbuFlex er nu en af landets største PRO-platforme. Vi indsamler patientrapporterede oplysninger (PRO) på en lang række sygdomsområder ved hjælp af specialdesignede spørgeskemaer. Vores system er efterspurgt. Lige nu bruger hospitaler i flere regioner AmbuFlex-platformen.

I IT-teamet arbejder vi med PHP/Laravel og MySQL. I løbet af de næste par år lancerer vi en ny version af AmbuFlex-softwaren, udvikler UI/UX designet, samt opdaterer vores OCR-software. Du får derfor rig mulighed for at prøve kræfter med spændende web-teknologier - og vi regner med, at du sætter dit præg på vores fremtidige løsninger.

Dine opgaver
Din primære opgave bliver at udvikle og vedligeholde den nye software i samarbejde med resten af IT-teamet samt vores team af projektkoordinatorer. I praksis bliver din hverdag en god blanding af nyudvikling, videreudvikling, integrationsarbejde og håndtering af de udfordringer der opstår i forbindelse med et driftsmiljø.

Dit arbejde hos os har direkte betydning for både patienter og ansatte i det danske sundhedsvæsen. Derfor skal du være klar til at løse dine opgaver i samarbejde med kollegaer med mange forskellige fagligheder i en til tider udfordrende hverdag. Til gengæld får du stor indflydelse på opgaverne og stor frihed til at tilrettelægge dit arbejde.

Vi forventer, at du:

  • Som minimum har en bachelorgrad indenfor IT eller tilsvarende erfaring
  • Har erfaring med PHP (gerne MVC framework), SQL (gerne MySQL) og HTML5/CSS3
  • Har erfaring med source code management værktøjer (gerne Git/GitHub)
  • Har erfaring med automatiserede tests af software
  • Er initiativrig og har lyst til at kommunikere og samarbejde med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere trods varierende IT-kompetencer
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Laravel, JavaScript og UI/UX design.

Vi tilbyder:
  • Et udfordrende og selvstændigt arbejde
  • En 37 timers arbejdsuge med stor fleksibilitet
  • Mulighed for at arbejde hjemme, når opgaverne tillader det
  • En dynamisk arbejdsplads med et stærkt fagligt og tværfagligt miljø
  • Dygtige kolleger med uformel omgangstone og høj prioritering af det sociale samvær
  • En geografisk lettilgængelig arbejdsplads
  • Arbejdsgiverbetalt pension og betalt frokostpause
Mere om AmbuFlex
AmbuFlex er en enhed i Region Midtjylland, som arbejder med udvikling og test af patientrapporterede oplysninger (PRO) til anvendelse i klinisk praksis. Vi forsker også i anvendelsen af PRO. I det daglige arbejde udsender vi breve og spørgeskemaer til et stort antal patienter på landsplan, efterbehandler spørgeskemaerne og fremviser data for klinikere og patienter.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Stillingen er på 37 timer/uge.

Arbejdsstedet er Enheden for Patientrapporterede Oplysninger, AmbuFlex, Gl. Landevej 61, 7400 Herning, Regionshospitalet Herning.

Søg jobbet ved at klikke på "Send ansøgning".
Vedhæft en motiveret ansøgning og et uddybet CV med beskrivelse af din erfaring indenfor programmering.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. februar 2019.
Samtaler forventes afholdt i uge 8 og 9.

Jobopstart 1. april 2019.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Stillings- og funktionsbeskrivelsen findes her:
https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=473a7cac-573d-4fe3-a9d8-6ef08d1dafdd

Læs mere om AmbuFlex på www.ambuflex.dk

Yderligere oplysninger om stillingen
  • IT-koordinator Kasper Bjerg: Tlf. 29 13 84 03
  • Leder af AmbuFlex Louise Pape: Tlf. 61 38 89 49



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale




I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

17-02-2019
 

Kategori

Udvikling, drift og support, IT-drift og support
 

Jopbtype

Fuldtid
 

Arbejdssted

Midtjylland