Arkitekt/ingeniør/bygningskonstruktør søges til stilling som projektleder

Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, søger snarest muligt to projektledere til vores Tegnestue. Tegnestuens arbejdsområder er alsidige og med varierende opgaver indenfor indretning, ombygning, renovering, nybyggeri og vedligeholdelse af hospitalets ca. 645.000 etage m2.

Vi søger medarbejdere med interesse for fremtidens hospitalsbyggeri og som brænder for at arbejde tæt sammen med kollegaer i et demokratisk miljø. Teknisk Afdeling arbejder for at vælge de bedste løsninger til rette pris indenfor gennemførelse af større og mindre byggesager fra idéfase til aflevering inkl. indflytning. Vi har særligt fokus på brugerinddragelse, indretning, sikring af lokalers egnethed, tekniske installationer og kvalitet.

Det er et krævende job på et hospital i rivende udvikling, hvor digitaliseringen bliver en stadig vigtigere brik at have fuldstændig styr på.

De primære arbejdsopgaver vedrører

  • brugerforhandlinger vedr. funktion, indretning, teknik, møblering og/eller kunst mm.
  • analyse, programmering, projektgennemgang, detailprojektering
  • gennemførelse, tilsyn og styring af byggeprojekter og økonomi
  • sikring af afleveringsforretninger, mangelgennemgang og dokumentation
  • medvirke til udvikling og overholdelse af standarder og retningslinjer
  • medvirke til kvalitetssikring af Teknisk Afdelings ydelser
  • forhandle med entreprenører/leverandører og sikre, at kvalitet/pris er konkurrencedygtig
  • samarbejde med eksterne rådgivere og offentlige myndigheder

Vi forventer, at du
  • er uddannet arkitekt/ingeniør/bygningskonstruktør eller lignende
  • har erfaringer med brugerforhandlinger, er vant til at arbejde med et projekt fra idé til aflevering, og gerne med solid erfaring indenfor indretning og indkøb af inventar og/eller bred faglig viden indenfor alle tekniske installationer i bygninger
  • kan anvende Microsoft Office generelt og er en erfaren bruger af word, excel og project samt AutoCad og helst Revit
  • har indgående kendskab til tilsyn, økonomi- og projektstyring
  • kan formidle kompleks viden i et let forståeligt dansk, både skriftligt og mundtligt
  • trives i en travl hverdag præget af korte deadlines
  • er fleksibel og trives med at håndtere mange og forskelligartede opgaver på samme tid
  • finder glæde ved og evner at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • har gennemslagskraft, sætter pris på positiv kommunikation og god faglig sparring

Vi kan tilbyde
  • en spændende og udfordrende arbejdsplads, som lægger vægt på uddelegering af ansvar, hvor den enkelte medarbejders indsats og kompetencer er et vigtigt bidrag for hospitalets drift
  • en arbejdsdag, hvor kontakt og samarbejde med mange forskellige mennesker og faggrupper er vital for opgaveløsning
  • en travl og spændende hverdag i en afdeling i konstant udvikling og med stigende krav til digitalisering, kvalitetssikring og dokumentation
  • et engageret, uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø, hvor professionalisme og kunderne altid er i fokus
  • tjenestested på flere matrikler og arbejdstid under flekstidsordning

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ugentlig arbejdstid er 37 timer.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionsleder Maj-Britt Lillelund på 2119 3758.

Ansøgningen skal indeholde forventning til aflønningsniveau ekskl. pension.

Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Send ansøgning” herunder.

Ansøgningsfrist 25. januar 2019, samtaler uge 6, 2019. Tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Hovedtjenestested Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Aarhus N.

Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland - se vores hjemmeside.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

I Region Midtjylland får du et job og en karriere med lidt mere mening. For det handler om mennesker, uanset om du arbejder inden for psykiatrien, det sociale område eller regional udvikling – eller er med til at skabe de rette administrative rammer.

Ansøgningsfrist:

25-01-2019
 

Kategori

Ingeniør og teknik, Undervisning, Forskning
 

Jopbtype

Fuldtid
 

Arbejdssted

Midtjylland