Kommunikationsgast til sejlads med Støtteskibet ABSALON

Virksomhed
Arbejdssted
Nordjylland
Oprettet
12. januar 2019
Udløber
3. februar 2019

Kommunikationsgast til sejlads med Støtteskibet ABSALON
Er du uddannet i Forsvaret kommunikationssystemer? Har du lyst til at være en del af en velfungerende radiostation? Har du lyst til et varieret sejlmønster med fokus på øvelsessejlads i nord Europa og indsættelse i Internationale missioner? I så fald kan du nu blive kommunikationsgast på støtteskibet ABSALON.

Om osStøtteskibet ABSALON indgår i 2. Eskadres Division 22. Vi opstiller enheder til Internationale maritime operationer i verdens brændpunkter. Vi kan deltage i alt fra humanitær bistand til regulær krigsførelse. Division 22 har de seneste år været indsat i INTOPS i Det Indiske Ocean, hvor vi har indgået i antipiraterioperationen Ocean Shield, samt efterretningsindhentning i operation Active Endeavour. Tidligere har vi deltaget i operation RECSYR og operation RECLIB i Middelhavet.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af en kompetent besætning med stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar for vores opgaver. ABSALON har fast base i Frederikshavn, og du vil derfor have fast tjenestested her.
Om stillingenDu vil som kommunikationsgast være en del af operationsdivisionen, som består af 14 menige i kampinformationssektionen, 6 menige i kommunikationssektionen, 4 kampinformationsbefalingsmænd, 2 kommunikationsbefalingsmænd og fire taktiske officerer.

Dine primære opgaver i basehavn vil være almindeligt forekommende opgaver på radioen, signaldistribution, videreudvikling inden for faget kommunikation, samt vedligeholdelse af sektionens områder.

Dine primære opgaver under sejlads vil, blandt andet, være afsendelse og distribution af signaler, visuel signalering fra signaldækket, taktisk kommunikation på broen, opsætning og betjening af radioudstyr herunder HF, VHF, UHF og SATCOM. Om digVi forventer af dig, at du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden forventer vi, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidigt har evnen til at indgå i et team.

Krav:
Du skal have gennemgået Søværnets basisuddannelse.
Du skal have gennemgået uddannelse i kommunikation.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT og kunne behandle kryptomateriel.
Kendskab til INFOCOM 2000, CMS og MHS systemet.
Du skal være egnet til INTOPS.

Ønskeligt:
Uddannet røgdykker.
Uddannet i Harris AN/PRC-152 radio.
AnsættelsesvilkårStillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OS Morten Jensen, leder af radiostationen, Støtteskibet ABSALON, mail: D22-K1-LERA@FIIN.dk, telefon 30 16 94 60, alternativt CSG John Rasmussen, SAKBE, telefon 7285 7522.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS252@MIL.DK

Ansøgningsfristen er den 3. februar 2019. Efter ansøgningsfristens udløb vil egnede ansøgere blive indkaldt til samtale, forventeligt i uge 6/7 via telefon eller skype, med henblik på besættelse af stillingen hurtigst muligt..

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

2. Eskadre(2ESK)
2. Eskadre opstiller besætninger og skibe til løsning af en bred vifte af nationale og internationale maritime opgaver. De nationale opgaver omfatter bl.a. overvågning af danske farvande, søredning og maritim myndighedsudøvelse. De internationale opgaver spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt patruljefartøjer.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet - med magt om nødvendigt.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Lignende jobs

Lignende jobs