JOB
 

Administrativ medarbjeder med økonomisk flair (Barselsvikariat)

18anette.jpg Om jobbet

Rådgivning og Visitationscenter Voksenhandicap søger pr. 1. marts 2019 en administrativ medarbejder til en 37 timers stilling i administrativt team. Stillingen er et barselsvikariat.

Rådgivning og Visitationscenter Voksenhandicap er et visionært center, der er beliggende på Grøndalsvej 1B, 8260 Viby. Vi brænder for at arbejde med voksne borgere med handicap i tæt samarbejde med de fire Borgercentre i Voksenhandicap. I Rådgivning og Visitationscenter Voksenhandicap er der ca. 50 ansatte med forskellig uddannelsesbaggrund.

Det administrative team består på nuværende tidspunkt af 8 medarbejdere og vores primære opgave er administrativ understøttelse internt i Rådgivning og Visitationscenteret.

Stillingen omfatter primært opgaver af økonomisk karakter og der vil være tæt samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere såvel internt som eksternt.

Stillingen omfatter følgende opgaver:

  • Budgetlægning BPA-området
  • Månedlig økonomiopfølgning BPA-området
  • Regnskabsafslutning BPA
  • Samarbejde med private firmaer herunder årligt regnskab i bevillinger
  • Økonomisk udmåling af BPA-bevillinger
  • Udarbejdelse af data til socialrådgivere
  • Udarbejdelse af betalingsaftaler og afregninger i KMD Børn og Voksen
  • Diverse økonomiske opgaver
  • Afregning af § 83 ydelser til Sundhed & Omsorg
  • Månedlig økonomiopfølgning § 83
  • Fordeling af primært digital post 1 dag ugentlig
Din profil

  • har en relevant uddannelse, eks. kontoruddannet eller Administrationsbachelor
  • har flair for og interesse i at arbejde med tal.
  • har økonomisk forståelse og kendskab til kommunal økonomi
  • har interesse og god forståelse for IT
  • Arbejder selvstændigt men trives også i teamsamarbejde
  • Har gode samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper
  • Bidrager til udvikling af det faglige og kollegiale miljø
  • Er positiv, imødekommende og med en god portion humor
Derfor skal du vælge os
  • Fokus på administrativ faglighed og udvikling heraf
  • Godt arbejdsmiljø herunder gode fysiske rammer
  • Fokus på høj social kapital
  • Gode og engagerede kolleger
Løn og ansættelsesvilkår

Løn forhandles efter gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af flekstidsordning med udgangspunkt i en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Michael Pank på tlf. 41 85 87 78 hvis du har brug for yderligere uddybning.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 23. januar 2019. Samtaler forventes afholdt den 29. januar 2019. Ansøgere vil blive indkaldt via mail.

Stillingen skal søges elektronisk. Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Når du har modtaget en kvitteringsmail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os

Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.
Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.
Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.

Aarhus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 340.421 indbyggere.

Arbejdssted:

Aarhus
 

Ansøgningsfrist:

23-01-2019
 

Kategori

Kontor og økonomi, Kontor og administration
 

Jopbtype

Midlertidig stilling