Teamleder til det personalejuridiske team

Arbejdssted
Gladsaxe
Oprettet
12. januar 2019
Udløber
29. januar 2019
Type
Fuldtid
Til en nyoprettet stilling som teamleder i Gladsaxe Kommune, leder vi efter dig, der både har solid personalejuridisk faglighed, og som kan stå i spidsen for at udvikle og fastlægge de overordnede linjer for løsningen af de opgaver, vi beskæftiger os med i det personalejuridiske team.Dit ansvarsområdeDu bliver leder for specialiserede medarbejdere, som servicerer kommunens ledere, og du skal også selv arbejde som konsulent for et mindre fagområde og har derudover et særligt ansvar for cheflønsområdet.

Du har som teamleder ansvaret for, at teamet understøtter kommunens ledere, når vi
  • Sætter klar retning for kommunens linje som arbejdsgiver - i politikker, vejledninger, kurser og i den daglige rådgivning - og formidler den på en letforståelig måde
  • Yder professionel og direkte rådgivning om lovgivning, regler og overenskomster på de respektive fagområder og i konkrete sager
  • Giver sparring i forbindelse med potentielt vanskelige personalesager eller organisationsændringer - når lederne ringer, eller når vi ser, der kan være behov
  • Deltager i forhandlinger med de faglige organisationer
  • Udfører konkrete sagsbehandlingsopgaver - eksempelvis afskedssager, væsentlige vilkårsændringer m.m.
Kompetencer - både faglige og personligeDu er fagligt ambitiøs og velfunderet: Du har ambition om at bidrage til, at Gladsaxe Kommune er en effektiv og attraktiv arbejdsplads. Du er, gennem din dybe faglige indsigt og din interesse for den offentlige sektor, i stand til at arbejde med både de overordnede linjer og detaljen. Du er derfor optaget af at sætte en dagsorden og finde løsninger i konkrete sager.

Du kommunikerer tydeligt, imødekommende og har gennemslagskraft: Du kan kommunikere komplicerede problemstillinger såvel skriftligt som mundtligt. Du er både i stand til at høre lederes udfordringer og formidle forsvarlige og korrekte løsninger. Du skal kunne servicere både ledere og direktører og skal samtidig være en dygtig forhandler i forhold til de faglige organisationer. Du skal sikre fortsat høj faglighed, tænke i løsninger for lederne og have mod til at udfordre fagligt og ledelsesmæssigt.

Du er fremsynet og nytænkende: Du er drevet af et ønske om at udvikle den personalejuridiske funktion, så vi både påvirker og er på forkant med, hvad et team som vores skal kunne i fremtiden. Du er bevidst om, at arbejdsstyrken, arbejdsformerne og relationerne i organisationen løbende ændrer sig, og at teamets bidrag til organisationen derfor også skal være på forkant. Du er også nysgerrig i forhold til teknologier, som kan understøtte sagsbehandlingen. Og så er du velorienteret om, hvad der rør sig i organisationen, så vi kan skabe værdi.

Du tænker overordnet: Du er god til at se de principielle elementer i konkrete sager og bruge det som afsæt for at tilpasse vores arbejde. Du kan se fagfeltet oppefra og udefra (fra ”kundernes” side) og tage de skridt, som gør os i stand til hele tiden at forny vores måde at løse udfordringerne på.

Du har - måske - ledelseserfaring: Det er en fordel, men ikke et krav, at du har ledelseserfaring. Men du har formentligt haft stor berøringsflade med ledere og har forståelse for de mange hensyn og mange fokusområder, en leder skal balancere i sit arbejde. Du er optaget af at opbygge og udvikle tillidsfulde relationer (jf. ledelsesgrundlaget), og det er udviklende at være i nærheden af dig. Du er en god sparringspartner for dit team, og du er god til at sætte faglig retning, så vi sammen kan udføre og udvikle opgaveløsninger.Om teametDet personalejuridiske team er en del af afdelingen SKOHR (Strategi, kommunikation og HR), der hører under kommunaldirektørens område.

Teamet består af seks erfarne konsulenter/fagspecialister samt SKOHR's administrative specialist, der blandt andet arbejder med drift og udvikling af en række it-systemer.

Teamet har en tæt og velfungerende samarbejdsrelation til kommunens lønadministration, der ligger i Center for Økonomi.

Du bliver en del af SKOHRs ledelsesgruppe sammen med kommunikationschefen og chefen for SKOHR.Løn- og ansættelsesforholdEfter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi forestiller os, at stillingen lønmæssigt ligger på niveau med en chefkonsulent med mulighed for forhandling af tillæg.Yderligere oplysningerDu er velkommen til at kontakte Tine Vedel Kruse, chef for SKOHR, på telefon 51 14 95 97.AnsøgningsfristVi skal have din ansøgning senest 27. januar 2019.

Vi holder første samtale 5. februar og anden samtale 21. februar 2019.
Hvis du er forhindret i at deltage i samtaler på de nævnte datoer, skal vi bede dig om at skrive det i ansøgningen.

Forventet tiltrædelse er 1. april 2019.BilagGladsaxe Kommunes ledelsesgrundlag
Gladsaxestrategien
Personalepolitikken

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Lignende jobs

Lignende jobs