Initiativrig og engageret børnebibliotekar til Dalum Bibliotek

4 dage tilbage

Virksomhed
Arbejdssted
Odense
Oprettet
12. januar 2019
Udløber
27. januar 2019
Type
Fuldtid
Børnebiblioteket i Dalum og i Bolbro trænger til en kærlig hånd og børnefamilierne har brug for en engageret børnebibliotekar med fokus på læselyst. Vil du være med til, at give børnebibliotekerne nyt liv? Brænder du for formidling både personligt og i biblioteksrummet? Vil du samarbejde tæt med de lokale skoler og børnehaver? Så er det måske lige dig, vi står og mangler.

Team Dalum/Bolbro søger snarest muligt en børnebibliotekar på fuld tid, som er uddannet bibliotekar DB, cand. scient. bibl. eller tilsvarende uddannelse. Du får base på Dalum Bibliotek og får én ugentlig vagt på Bolbro Bibliotek.

Om os
Dalum Bibliotek er et af Odenses største lokalbiblioteker. Biblioteket er et smukt hus i flere etager, som ligger midt i et ressourcestærkt område med krævende brugere. Vi har et stort netværk af samarbejdspartnere og er synlige i mange lokale sammenhænge.

Bolbro Bibliotek er et lille, åbent bibliotek, som ligger i en bydel med mange unge mennesker og store sociale udfordringer. Biblioteket er bemandet 10 timer om ugen fordelt på 3 dage.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet, at:
  • Indgå i et tæt samarbejde med de lokale skoler og børnehaver om at styrke læselysten
  • Understøtte den kommende nationale læsestrategi for biblioteker
  • Være tovholder på arrangementer og aktiviteter i børnebiblioteket og udvikle nye typer af arrangementer
  • Formidle materialer til børn og forældre i biblioteksrummet, på hjemmesiden og på de sociale medier
  • Undervise børn og unge i digital dannelse og kildekritik
  • Have driftsopgaver som f.eks. materialepleje, fremfinding og opfølgning på reserveringer og klargøring af udlån
  • Have vagter både i børne- og voksenbiblioteket samt i skranken
Om dig
Vi forventer at du:
  • Er fleksibel og ser stort på faggrænser og giver en hånd med, når det er nødvendigt
  • Er udadvendt, har et åbent sind og er venlig og imødekommende overfor brugerne
  • Kan og vil samarbejde med kollegerne i teamet
  • Har let til smil og har humor
Vi tilbyder
  • At blive en del af et stærkt og velfungerende team med uhøjtidelige og dygtige kolleger
  • En travl og afvekslende hverdag med stor mulighed for indflydelse på opgaverne
  • En organisation med mulighed for faglig og personlig udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er på 37 timer om ugen, og du vil få 1-2 ugentlige lukkevagter til kl.18, enkelte aftenarrangementer samt vagt hver 3. lørdag.

Vil du vide mere?
Er du meget velkommen til at kontakte teamleder Karen Korntved på 3012 0736 mail kmko@odense.dk eller lokalbibliotekschef Anne Lauridsen på 5148 2359 mail ala@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 27. januar 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 7. februar 2019.

Lignende jobs

Lignende jobs