Mariehjemmene søger udviklingskonsulent til social- og ældreområdet

Arbejdssted
Virum
Oprettet
11. januar 2019
Udløber
11. februar 2019
Kontakt
Bo Kristiansen

Vil du være med til at udvikle de nuværende 19 Mariehjem og etablere nye? Du vil indgå i et tæt samarbejde med Mariehjemmenes forstandere og medarbejderne i Mariehjemmenes Fællessekretariat, herunder to andre udviklingskonsulenter og direktøren.

 

Mariehjemmenes Fællessekretariat yder bistand til de enkelte Mariehjem til organisatorisk og strategisk udvikling. Derudover varetager Fællessekretariatet administration af løn og regnskaber, IT- og ejendomsdrift samt sekretariatsbetjening af bestyrelserne. Herudover er der løbende projekter om etablering af nye Mariehjem.

 

Konsulentteamet yder faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig sparring til de enkelte Mariehjem; bistand til strategisk udvikling samt juridisk og organisatorisk bistand. Herudover vil teamet være tovholder på små og store projekter i forhold til realiseringen af Mariehjemmenes visioner i strategien for 2018-2021:

• Mariehjemmene tilbyder de bedste rammer og muligheder for, at det enkelte menneske kan udfolde sit eget liv.

• Mariehjemmene vil være aktive medspillere i lokalsamfundet/civilsamfundet.

 

Mariehjemmene vil derfor i de kommende år have fokus på indsatser, der har til formål at styrke et af Mariehjemmenes vigtigste særkender: at beboerne føler, at de bor i deres eget hjem og ikke i en institution. Selvbestemmelse, medindflydelse og empowerment er derfor kodeord.

 

Desuden skal Mariehjemmenes ydelser være præget af høj faglig kvalitet, så Mariehjemmene også i fremtiden er attraktive som hjem, som arbejdsplads og som velfærdsleverandør. Dokumentation og systematisk kvalitetsudvikling er afgørende for, at det enkelte menneske kan udfolde sit liv på egne præmisser.

 

Beboerne skal have øget mulighederne for et meningsfuldt indhold i hverdagen, og Mariehjemmenes skal være anerkendt som positive medspillere i lokalsamfundet.

 

Fællesskabet i Mariehjemmene samt et stærkt og kompetent lederskab skal skabe synergi overalt i organisationen. Videndeling på alle niveauer og sammenhængskraft er det, vi skal arbejde for.

 

Mariehjemmene skal opleves som en attraktiv og dynamisk samarbejdspart, fagligt og finansielt, hvor Mariehjemmenes særlige historie og værdier fortsat er i højsædet.

Vil du arbejde for disse mål, kan du blive vores nye kollega.

 

Vi forventer, at du:

• er udadvendt og kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale

• har stærke organisatoriske evner

• kan arbejde med forskelligartede opgaver samtidig og med korte deadlines Side 2 af 2

• både kan arbejde selvstændigt og i team

• har en positiv tilgang til udfordringer og er løsningsorienteret

• har kendskab til non-profit- og privatsektorens vilkår og rammer

• har erfaringer fra samarbejde med kommuner og faglige organisationer

• har en relevant videregående uddannelse

• har kørekort og kan stille egen bil til rådighed

 

Stillingen er normeret til 37 timer og aflønnes med en individuel lønpakke efter kvalifikationer. Der vil i perioder være aften- og weekendmøder.

 

Dit arbejdssted vil være Mariehjemmenes Fællessekretariat, Virumgårdsvej 18, 2830 Virum. Du må dog forvente en del kørsel. Afregning af kørsel vil ske efter statens takster.

 

Vi skal modtage din ansøgning og cv senest den 11. februar 2019, kl. 12.00. Ansøgningen sendes til direktør Bo Kristiansen på: bk@mariehjem.dk.

 

Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 19. februar 2019. Eventuel 2. samtale vil finde sted d. 22. februar 2019. Der vil blive gennemført test af de kandidater, der indbydes til 2. samtale.

 

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Dorthe Perlt på tlf. 29 33 50 22 eller direktør Bo Kristiansen på tlf. 40 14 41 07. 

 

Du kan læse mere om Mariehjemmene her:
www.mariehjem.dk https://www.facebook.com/Mariehjemmene https://www.linkedin.com/company/fonden-mariehjemmene
Mariehjemmene

Søg Mariehjemmene søger udviklingskonsulent til social- og ældreområdet

Har du allerede uploadet et cv? Log på for at ansøge nu

Ansøg

Bemærk, at hvis du bruger billede i dit CV eller ansøgningsdokument, vises dette altid. Hvis du vil være anonym, skal du uploade dokument uden billede.

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .rtf, og ikke større end 1Mb


Bemærk, at hvis du bruger billede i dit CV eller ansøgningsdokument, vises dette altid. Hvis du vil være anonym, skal du uploade dokument uden billede.

Eller tilføj via

Din Vedhæftning til ansøgningen skal være en .doc, .pdf, .docx, .txt, .rtf, og ikke større end 1Mb


4000 tegn tilbage

Anden marketingkommunikation

Vi vil gerne sende dig information om jobs og services fra JobDanmark via e-mail.

Alle e-mails har et link i bunden, så du kan afmelde når som helst.


Når du ansøger om et job, sender vi din ansøgning videre til den navngivne jobagent, som derefter kan kontakte dig. Når du ansøger om et job via JobDanmark, accepterer du vores Brugerbetingelser og Cookie- og privatlivspolitik. Du bliver aldrig bedt om at give oplysninger om bankkonto. Hvis du gør, skal du sende en e-mail til os.

Lignende jobs

Lignende jobs