El-installatør/Maskinmester til Teknisk Afdeling

Virksomhed
Arbejdssted
Brabrand
Oprettet
9. januar 2019
Udløber
16. februar 2019
El-installatør/Maskinmester til Teknisk Afdeling

Har du en stærk faglig og praktisk baggrund indenfor at arbejde med tekniske installationer, så har vi en unik og spændende mulighed som næste skridt i din karriere.

Som senior-installationschef hos os får du et vidtrækkende ansvarsområde, hvor du er med til sætte retning for udførelse og drift af tekniske installationer i en omfattende ejendomsportefølje.

Du skal være vores faglige fyrtårn inden for installationer, for vi har brug for dig til at flytte på rammerne. Du får alle muligheder for personlig og faglig udvikling i en fremsynet virksomhed, hvor du kan opbygge et stort netværk og indgå i et bredt samarbejde med ledelsen, butiksformater, kolleger, entreprenører, leverandører, rådgivere m.fl.

Du bliver ansat i Teknisk Afdeling i Salling Group, hvis primære ansvarsområder er at forestå drift af ejendomme og tekniske installationer, samt forestå gennemførelse af alle typer af byggeprojekter fra idé til aflevering.

Du bliver en del af vores kontor i Årslev, hvor du vil indgå i et team på ca. 15 medarbejdere med forskellige faglige kompetencer, som i et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø samarbejder om at sikre gode resultater i alle opgaver.

Dine opgaver og ansvarsområder omfatter bl.a:

  • Ansvar for udbud og udførelse for de tekniske fag
  • Udvikling af belysningskoncept i vores butiksformater
  • forhandle aftaler med leverandører og entreprenører
  • Energioptimering og reduktion af etablerings-/driftsomkostninger
  • Tæt samarbejde og sparring med lokale teknikere ift den daglige drift af vores anlæg.

Vi søger dig, der har en baggrund som el-installatør, maskinmester eller lignende - gerne med el-autorisation.

Du har erfaring med udførelse af tekniske installationer (VVS, køl, ventilation, sprinkling og CTS), og du er struktureret i dit arbejde hjulpet godt på vej af dit stærke overblik.

Du arbejder selvstændigt med stor nysgerrighed omkring, hvad der rører sig på området, så du altid kan sikre innovative og fremtidssikrede løsninger. Du trives med en bred kontaktflade, og du forstår vigtigheden af et godt, bredt samarbejde, og du forstår at skabe og bevare de gode relationer, og du finder det naturligt at forhandle, prioritere opgaver og træffe vigtige beslutninger.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og udviklingsorienteret job hos en af Danmarks mest synlige virksomheder, hvor vi hver dag arbejder aktivt på at gøre en forskel.
  • Individuelt aftalt løn, pensionsordning og en lang række personalebenefits.

Er det dig?
Så send os din ansøgning hurtigst muligt - dog senest 16. januar 2019.

Har du spørgsmål?
Så kontakt bygge- og etableringschef Henrik Haudrum Olesen på +45 6120 6950.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Søg job

Lignende jobs

Lignende jobs